Forvandlingskunst. Kan man forvandle en vaneforbryder til et dydsmønster? Forfatterne Karin Michaëlis og Bertolt Brecht var uenige – og kastede sig over tidens mest famøse bandit.
Den gode forbryder
»Se nu dette væsen,« opfordrer sprogprofessor Henry Higgins sin sprænglærde kollega og peger i retning af den kække gadesælger Eliza Doolittle. »På tre måneder kan jeg omskabe rendestenstøsen dér til en verdensdame, som uden at vække anstød tager del i selskabelighedens højeste cirkler.«
Den irske dramatiker George Bernard Shaws satiriske lystspil Pygmalion vakte begejstring i samme splitsekund, det ramte Københavns skrå brædder, og lige siden – i mere end et århundrede – har stykket gjort lykke anført af skuespillere med sans for gadejargon og slette manerer. I de senere år dog mest som iørefaldende musical under navnet My Fair Lady.
Del: