Rusmiddelmådigt. Norsk heroinroman er omhyggeligt fortabt og repetitiv i sin æstetisering af misbruget.
Den fødte luciabrud
Ligegyldigt hvor dybt, fortælleren stikker, gør det aldrig helt ondt. Hverken på hende selv eller læseren.
Elise, hovedpersonen i Heroin chic, er en engel, en alf, smuk, lys og spinkel, hendes klare sangstemme gør hende til den bedste i det kor, hvor hun har sunget, siden hun var lille. Hun vokser op i en kærlig familie, i et hjem med klaver og forventninger. Hun er den fødte luciabrud, svævende og æterisk, lidt hævet over verden. Men der er noget galt. Elise kan ikke helt formulere det, men hun længes efter at forsvinde, efter mørke, der er noget i hende, der ikke kan komme overens med verden, som leder efter smutveje og gemmesteder. Hun finder dem i en spiseforstyrrelse, i kokain, heroin. At være den blondeste, den tyndeste, den, der er mest væk.
Del: