MORTENKRAFTEN. Morten Chemnitz vover sig udenfor atter og dissekerer med tysteste, fineste excentricitet diverse særdeles danske vejrlig og sin forbundethed med samme.
Regnen udløbet i luften
Et enkelt argument for poesi: Man kan sige, at det har regnet, men digteren – nemlig Morten Chemnitz i sin nye, koncentreret sitrende, fjerde digtsamling Hæld – siger i et digt (på ikke frygtelig mange flere ord) i stedet, fordi han er i embede som digter: »regnen, udløbet i luften«! Og hvor er det fint, fornyende og forfriskende sagt om noget af det simpleste af alt, så det pludselig er til at mærke og få øje på i sproget, en komplicering af det indlysende, så det på en sjov, ligesom krabbende sidelæns måde bliver funklende tydeligt. Derfor poesi og derfor Morten Chemnitz’ særlige, sidelæns illuminerende poesi.
Der sker ikke så frygteligt meget andet i de prosaisk opsatte digte end: vejr! At gå ud i vejr og vejrfænomener og også en smule yderligere omgivelser og i forskelligt omfang føle sig forbundet og spundet ind i det og dem. Og det føles hver gang som alt nok.
Del:
