Forleden afslørede Danmarks Radio en liste over de 100 bedste danske sange, udkrystalliseret fra knap 300.000 ligeledes danske stemmesedler. Så snart jeg nævnte det faktum på redaktionsmødet, boblede harme holdninger op: »Af alle sangene på listen kan jeg kun lide One Twos 'Den bedste tid'.« »Hvorfor er Lis Sørensens 'Brændt', det danske forlæg for Natalie Imbruglias 'Torn', ikke med på listen?« »Kim Larsen laver børnemusik!«

Danmarks Radio fokuserer ellers på det fællesskabende ved den: Vi er enige om det meste (hurra for Anne Linnet og Alberte Winding) og kun sødt uenige om småting (aarhusianere elsker Thomas Helmig, københavnere elsker Natasja). Men det fede i et konsensusland er jo at skændes om de småting, vi er narcissistisk uenige i! Så lad mig begynde skænderiet, og lad tusind vrede svar blomstre:

Det er helt forrykt, at bandet Olesen-Olesen ikke er på listen. Inden danske kunstnere for alvor gav sig til at synge på modersmålet, var de to brødre, Peter og Henrik, i gang med nogle af de bedste danske sangtekster, jeg kender til. Fra 1997 til 2007 udgav de syv albums, slog op og har for nylig fundet sammen igen i en (fantastisk!) koncertrække.

Det er egentlig forsvindende få danske sange, der også er god lyrik. Foto: Bent Midstrup, Scanpix.
Det er egentlig forsvindende få danske sange, der også er god lyrik. Foto: Bent Midstrup, Scanpix.

Deres fem bedste sange lige til playlisten er, som følger: »Mit job«, »Jeg lytter til country langt ude på landet«, »Alle linier er optaget«, »Skyerne over Sjælland set fra et tog undervejs« og »Sådan skulle livet altid være«.

Duoen overgår deres to næstennavnebrødre, nemlig Brødrene Olsen, som kun har præsteret én god sang med to dårlige tekster, »Fly on the Wings of Love« og »Smuk som et stjerneskud« (»I den varme nat/ Fyldt med drømmen at«?!). Men hvorfor blive overrasket over den lave lyriske kvalitet, når sang nummer to på listen starter sådan her: »Kvinde min, jeg elsker dig/ Og jeg ved, du elsker mig«?

Lad os hellere få et vers og omkvæd fra »Sådan skulle livet altid være«, der passende indeholder en reference til Frank Jæger, der fylder 100 år på fredag:

»Senere søndag/ Og verden får tøj på/ Mens kirkeklokker slår/ Her sidder jeg stadig/ Klædt i pyjamas/ Med skægstubbe og morgenhår/ Jeg ku'/ Gå i kirke og hviske Gud i øret/ Som en anden sufflør/ Jeg tror, det er bedst/ Jeg bli'r herhjemme/ Med mit bossa nova-humør/ Sådan skulle livet altid være/ Som i en bittersød idyl af Frank Jæger/ Og ligesom han sad der i Tranekær/ Vil jeg sådan set sidde her.«