Besættelsen. Et længe ønsket værk om årene 1941-42 tilføjer nye brikker til vores forståelse af den tyske besættelse. Udgivelsen blev samtidig det sidste stykke forskning, der udgik fra Frihedsmuseet. I det mindste afsluttes der med bravur.
Danmark i nazisternes nye Europa
Historikeren Henrik Lundbaks digre værk i to bind om Danmark i besættelsesårene 1941-1942 indledes med et noget usædvanligt forord, der berører den situation, hvorunder forfatteren modtog en fyreseddel. Lundbak var frem til 2022 ansat som museumsinspektør på Frihedsmuseet. Hans tanke var, at en festlig reception i 2024 – i anledning af udgivelsen af Under Tysklands førerskab – samtidig skulle markere afslutningen på hans karriere på museet, inden han gik på pension. Sådan kom det imidlertid ikke til at gå. I forbindelse med en sparerunde valgte Nationalmuseet at fyre deres sidste forsker i besættelsestiden. Dermed gik Frihedsmuseet også ind i en ny fase – fra en væsentlig forskningsinstitution til et sted, der udelukkende formidler. Som Lundbak selv konstaterer, tager det tid at opbygge et fagligt og folkeligt image, men det tager ingen tid at nedbryde det.
Bogen placerer sig, og skal læses, i sammenhæng med to andre udgivelser, der i 1970erne blev skrevet af Lundbaks undervisere og mentorer. Den første er Henrik S. Nissen, der stod bag disputatsen 1940, som titlen mere end antyder handler om det første besættelsesår. Den anden er Hans Kirchhoffs disputats Augustoprøret, der fokuserer på det begivenhedsrige år 1943 med strejker, sabotage og uro. Blandt faghistorikere har man længe efterlyst en grundig analyse af den mellemliggende periode, hvor de hjemlige politiske aktører skulle manøvrere i en situation med særdeles usikker fremtid for Danmark.
Del:
