Tusmørke. Fortællinger består af til- og fravalg. Marisha Rasi-Koskinen vil vise menneskets evindelige evne til at bedrage andre og sig selv, men farer vild i sin egen optiske illusion.
Camera obscura
Når vi ser på et fotografi, møder vores øjne et udsnit. En beskåret og fastfrosset virkelighed, der udgør én af mange. Såfremt det var muligt at zoome ud, ville vi opdage noget, vi ikke så til at begynde med: en person, en vej, et landskab. Pludselig tilhører enkeltdelene en større helhed.
Denne betragtning ligger til grund for den finske forfatter Marisha Rasi-Koskinens seneste bog, hendes første på dansk, REC. Bogen tager afsæt i venskabet mellem Lucas og Cole. Inden de lærer hinanden at kende som 13-årige, er førstnævnte »fuldkommen almindelig« og noget nær usynlig. Men Cole ser Lucas – og omvendt. Et venskab begynder, og de to forenes i kraft af tre ting: drengenes særegenheder, bogstavet »c« i deres navne og deres fraværende fædre. Eller: I virkeligheden er Lucas’ far ikke fraværende, men fordi Cole siger, at det er tilfældet, stoler han på det. Hvad angår Coles far, er det slet ikke sikkert, han eksisterer. Det samme kan siges om den mystiske tvillingebror Nik. Venskabet er dermed forseglet gennem hemmeligheder og fortællingens kraft. Som der står: »Når Cole og Lucas var sammen, flød virkeligheden.«
Del:
