Lystfuldt og brutalt blomstrende

Lad mig da bare klapse værdidommen af fra start. I mine øjne er Cecilie Linds nye roman, Pigedyr – hendes niende udgivelse – forfatterskabets bedste. En bog, der bæres frem af en enormt sansestærk skrift. Tag for eksempel dette nattetableau:

»Sommermørket er et lidt vattet mørke, det får ikke rigtigt fat, er mest en natteglasur, en glasur der glinser, en glans der får alt til at drages lidt mere mod hinanden, køerne, blomsterne. Stjernerne. Det der vrimler vil klynge sig lidt mere til hinanden. Stjernerne vil tages ned. De keder sig deroppe. De er mine. // Jeg kan række op efter dem, og ikke nå. // Alt er mit og det tages fra mig.«