Kommentar. Modtagelsen af Kristina Nya Glaffeys To the Modern Man viser endnu en gang, hvor trange kår litteraturen og dens sprog har i den offentlige debat.
Bogstavelig talt
I løbet af sidste uge var vi vidne til årets første spæde kontrovers i dansk litteratur. At værket, der afstedkom kontroversen, var Kristina Nya Glaffeys To the Modern Man, kunne man måske have forudset: En bog, der sætter sig for minutiøst at desavouere den moderne mand, taler umiddelbart til automatreaktionerne i den altid pågående kønsdebat og til pegefingrene på mangt en tastaturkriger.
Desværre eksemplificerede bogens modtagelse flere steder i den litterære offentlighed en tendens, der synes at blive værre og værre i de sociale mediers tidsalder: en ubændig trang til at læse ethvert udsagn fuldkommen bogstaveligt. Ét er, at en sådan trang fører til dårlig og overfladisk debat, noget andet og værre, at den fører til dårlige læsninger. Hvis en tekst er betegnelsen litteratur værdig, ligger dens værdi pr. definition i, at den kan – at den bør – læses på andre og mere interessante måder end bogstaveligt.
Del:
