Trappevid

Trappevid [ˈtʁɑbəˈvið] er hentet fra det franske begreb L’esprit d’escalier, der henviser til den følelse, man får, når en vittig replik eller et godt argument først falder én ind, når det er for sent. Begrebet kan spores tilbage til oplysningsfilosoffen Denis Diderot, som beskrev denne frustrerende følelse i essayet Paradoxe sur le comédien (udgivet posthumt i 1830). Her fortæller Diderot, at en »følsom mand som han« under middagsselskaber kunne blive overrumplet af et argument og først komme i tanker om det perfekte modsvar, når han stod på det nederste trappetrin, og selskabet var forbi.

På tysk taler man om »Treppenwitz«, og filosoffen Nietzsche har også gjort sig sine tanker om fænomenet: »Flertallet af mennesker tænker ikke så hurtigt, at de kan holde trit med begivenhederne,« påstår han.