Bøgernes verden. Nyt fra andedammen.
Bogholderiet
Sådan dræber man sin mand
Nancy Crampton Brophy regnes ikke blandt verdens mest betydningsfulde forfattere, faktisk må hun nøjes med titlen som selvudgivende romance-forfatter fra Oregon. Men ikke desto mindre er hun for tiden på forsiderne på grund af en spektakulær retssag.
Sagen er nemlig, at hun i 2016 skrev et essay med den appellerende titel How To Murder Your Husband – og to år efter blev hendes mand skudt og dræbt, mens han var alene i den skolekantine, hvor han arbejdede som kok. Nancy Crampton Brophy blev fanget på overvågningskameraer tæt på mordstedet og mordtidspunktet, og hun har derfor været sigtet lige siden, selvom der ikke er nogen rygende pistol.
Del: