Aphantasia. Jeg kan ikke forestille mig de steder og mennesker, jeg læser om. Sådan troede jeg, alle havde det.

Blind på det indre øje

Lange, lyriske beskrivelser af steder og ting har altid irriteret mig. Jeg læser en roman, fortællingen kører på skinner, og pludselig trækker forfatteren bremsen for at vise mig udsigten. Til ingen verdens nytte, så vidt jeg kan se.

Når Proust i Swanns verden henført beskriver en madeleinekages form og smag, fremmaner det højst vage sanseforestillinger i mit sind. Og når Tolkien maler fantasifulde panoramaer med ord i Ringenes herre, ser jeg blanke lærreder med det indre blik.

Andre læser også