Bermuda-Trianglen

Litterær medarbejder på Information Mathilde Moestrup kan jo ikke gøre for, at (gæste)anmelder Bjørn Bredal i sin træt og pligtskyldigt hysteriske anmeldelse af hendes ikke utalentfulde kortroman Elektras breve i Information sammenligner hende med Albert Camus (fordi romanen begynder med ordene »I dag«) og Søren Kierkegaard (fordi en samling digte ligger skjult i en aflåst skrivebordsskuffe) og ufrivilligt kritisk betitler anmeldelsen »Duft af litteratur«, men det er lige præcis det, romanen gør, dufter af litteratur, og for eksempel camusk og kierkegaardsk parfume, den er det ikke rigtigt eller virkeligt.

Romanens spejlvendte komposition er insisterende fiks – og opstillet i sin insisterende fikshed på bagsiden som et lille, insisterende fikst, centreret (ingen kan gøre for, at jeg hader centrering): »E/ Ene/ Elektra/ Ene/ E«. E-kapitlerne er fortalt af den lettere ensomme midaldrende kvinde E, der med strenge, faste rutiner bebor en herskabslejlighed på Østerbro, Ene-kapitlerne er fortalt af den lettere eksistentielt rådvilde yngre kvinde Ene, der midlertidigt bebor en lejlighed nogle etager under E sammen med sin kæreste, Ola, indtil lejlighedens ejer, Es mor, finder en lejer.