For nylig kom branchenyheden om, at den svenske forlagsgruppe Bonnier Books havde besluttet at fusionere datterselskabet Alpha i Danmark med forlaget Gutkind, der også er ejet af den svenske koncern. Alpha har primært profileret sig som et forlag for den populære, brede underholdningslitteratur. Men der har også været plads til en lille klassikerserie, som begyndte så strålende med to udgivelser af det skønne og skandaløse franske forfatterikon Colette, og nu bliver fulgt op af Marguerite Duras’ lille essaybog med den underskønne titel At skrive.

Om den tænksomme bog, der synes at være en modstræbende forfatters nødvendige arbejde, er der meget godt at sige, naturligvis. Men om selve udgivelsen er det først nødvendigt med en reprimande.