Fotograferet. I en ny roman sætter Kristina Stoltz spørgsmålstegn ved, om skønhed er et privilegium. Hun kunne først skrive bogen, da hun holdt op med at være smuk.
Alt for synlig

Fotocollage: Liv Lansner. Kildefotos: Sigrid Nygaard, Nicolai West, Scanpix
Iklædt sin nye mørkeblå duffelcoat med de hvide træknapper bevæger en tiårig skolepige sig alene gennem Købmagergade. Ud af menneskemængden træder en ældre velklædt herre, som stopper den lille pige. »Jeg vil gerne fotografere dit kønne smil,« siger han. »Vi kunne tage min bil, vi kunne køre ud i skoven en lille times tid, og så kunne jeg fotografere dig der.«
Der var også dansklæreren Erik, som trak hende under vandet til svømning med hånden tæt på skridtet, og som gav hende et job på skolebiblioteket, fordi han gerne ville have hende tæt på. Og så var der Mathieu. Den 34-årige fotograf, som lokkede med at tage gratis billeder til hendes portfolio og pressede hende til at smide alt tøjet under et koldt egetræ i Dyrehaven. Hun var 15.
Del: