Ugens ord. Der er ret definitive sagn og kosmologier for bjerg- og ellefolk, nisser, nøkker, huldrer og så videre. Men hvad angår alfer, er det småt med skriftlige kilder i Danmark, deres historie er gammel og ulden.

Alfer

ALFER [ˈalˀf] Da jeg var lille, var jeg besat af alfer. Jeg tegnede billeder af dem og legede alf ude i Rold Skov, hvor jeg også ledte efter de ægte, det var så let at se for sig, at der boede små skovvæsner mellem bøgetræernes vredne, mossede rødder. Alferne talte til fantasien og min forkærlighed for det overnaturlige, drømmen om en parallelverden.

Samtidig var jeg et barn, der godt kunne lide orden og systemer, og på det punkt var det ekstremt frustrerende ikke at kunne gennemskue, hvordan man kategoriserede de overnaturlige væsner i forhold til hinanden. Hvad var forskellen på alfer og feer? Feer er mere aflange i det, ikke? Og mere forfinede og feminine, med sommerfuglevinger og tryllestave, hvor alferne er lidt mere folkpunk med jord på fingrene?

lime
(f. 1988) skriver om litteratur og teater, pop- og finkultur, og private følelser. Hun har tidligere undervist i litteraturvidenskab på Københavns Universitet og er kandidat i samme.

Andre læser også