Anmeldelse: Drømmefabrikken. Journalisten Reimer Bo Christensen vil udødeliggøre ungdomsoprørets idealister og drømmere.

Ære være de revolutionære

Fortiden fascinerer, fordi menneskene dengang ligner os, men levede under andre forhold. Man indlever sig og forestiller sig, hvordan man selv ville have opført sig. Det kan jeg godt svare på, når det gælder journalisten Reimer Bo Christensens dokumentariske beretning Drømmefabrikken om de unge, der omkring 1970 dannede Kommunistisk Forbund (KF), som på højdepunktet havde omkring 1.500 medlemmer.

For jeg er stort set jævnaldrende med bogens personer, og jeg syntes, de var utålelige. Så jeg forstår, når en af konerne til en meget aktiv KFer til sidst får nok og siger, at »… hun var helt færdig med den frelste venstrefløj, dens mange slagord og flyvske ideer og bedreviden«.

bobj
(f. 1947) anmelder og kommenterer dansk og udenlandsk litteratur, bl.a. historisk litteratur, science fiction m.m. Cand.mag i historie og litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og fhv. undervisningsassistent, ekstern lektor og højskolelærer. Bo har skrevet for Weekendavisen siden 1982 og undervejs bidraget til bøger som Lystmord, Henrik Stangerup, I begyndelsen var lyset m.fl.

Andre læser også