Kulturkrig. De berømte grønne bogkasser langs Seinen skal fjernes forud for åbningsceremonien til OL i Paris næste år. Bouquinisterne er klar til at lænke sig til deres grønne bogkasser, og en forlagshistoriker kalder beslutningen absurd. Historien om en ærkefransk pr-katastrofe.
»Åndens brave handlende« giver sig ikke uden kamp
PARIS – Der er oprørsstemning i Paris for tiden. Men denne gang stammer vreden hverken fra De Gule Veste, folk, der protesterer mod pensionsreformer, eller desillusionerede forstadsrødder, der brænder biler af.
Nej, harmen udspringer fra les bouquinistes – de 240 små boglader, hvis flaskegrønne kasser pryder de forhøjede bolværker omkring Seinen, og som i mere end 450 år har udgjort det, litteraturhistorikere kalder »verdens største friluftsboghandel«.
Del:



