Avistid. For Uffe Ellemann-Jensen har det været en uge med store følelser. Med Sverige og Finland i NATO går en stor drøm i opfyldelse.

Jeg har været grødet i stemmen

Fra Uffe Ellemann-Jensens stuer kan man se ud over Øresund. At svenskerne på den anden side af vandet nu bliver en del af NATO »forandrer alt«, siger han. Han er stærkt påvirket af, at Norden nu vil stå samlet i alliancen, og at svenskerne og finnerne træder ind foran Danmark i fronten mod Rusland.

Men er Sveriges og Finlands NATO-medlemskab udtryk for, at Ellemanns verdensbillede var en illusion? At Vesten alligevel ikke kunne skabe et samlet og fredeligt Europa? Skal demokratierne – som nogen foreslår –  tilpasse sig og have mere forståelse for autokraters og diktatorers krav  – sådan som de gjorde under Den Kolde Krig for at sikre os selv?

Mød Uffe Ellemann-Jensen i ugens Avistid, hvor han også taler om folkeafstemningen om Danmarks forsvarsforbehold. Er man forvirret over den afstemning, siger han, er det »udtryk for dovenskab«: »Helt ærligt: man kan jo bare sætte sig ind i tingene!«

Avistid er produceret og tilrettelagt af Birgit Nissen Pedersen.