Normalt forbindes evolution med langsomme forandringer, der udspiller sig over oceaner af tid. Men i et nyt studie har amerikanske genetikere opdaget, at forandringer i vores dna kan ske langt hurtigere, end man hidtil har troet – faktisk næsten for øjnene af os.

Ved hjælp af ny revolutionerende gensekventeringsteknologi er det for første gang lykkedes at kortlægge de mest forandringsparate områder af vores dna.

Modtag Weekendavisens kulturnyhedsbrev

Kom med ind på kulturredaktørens kontor, når Kathrine Tschemerinsky giver perspektiv på ugens vigtigste kulturhistorier.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen ugentligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Alt liv på jorden består af levende celler, som fra tidernes morgen har kopieret sig selv igen og igen og ført livet videre, og cellernes dna fungerer som organismens helt egen byggevejledning, så hver ny kopi ligner sit ophav. Undervejs er der opstået små trykfejl i opskriften, og nogle af disse små mutationer har været heldige og nyttige nok til, at de langsomt har drevet evolutionen fremad og formet os til dem, vi er i dag.

Nu viser forskernes data, at der findes såkaldte mutations-hotspots i vores arvemasse. Her kommer nye ændringer til næsten for hver generation. Den viden er særlig værdifuld, når man forsøger at afgøre, om en medfødt gensygdom er arvelig, eller om den skyldes en enkeltstående afvigelse opstået i et hotspot. Hvis sygdommen stammer fra det særligt aktive mutationsområde, er risikoen lav for, at forældrenes fremtidige børn også får sygdommen.

Den nye undersøgelse tager udgangspunkt i en familie fra Utah, som i fire generationer har bidraget med dna-prøver til forskningen, og næste skridt bliver at se, om de hurtige mutationer også optræder hos andre familier.

Nature, 23. april