Satellit. En hvepserede af modsatrettede interesser i Panama har fået et dansk element med køb af jernbane.
Kinakanalen
A.P. Møller – Mærsks beslutning om at købe en 76 kilometer lang jernbane, der strækker sig langs Panamakanalen, føjer endnu et lag af kompleksitet til et internationalt spil med mange bevægelige dele, som blev sat i gang, da præsident Donald Trump i januar erklærede sit ønske om at tage den amerikanskbyggede kanal tilbage.
»Det er en omkalfatring af indflydelse over en af verdens mest kritiske handelsruter,« siger Sebastian Naranjo Rodriguez, tidligere leder af stillehavsafdelingen i Panamas udenrigsministerium, til avisen South China Morning Post – blandt andet med henvisning til den danske rederigigants erhvervelse af jernbanen gennem datterfirmaet APM Terminals.
Jernbanen har betydeligt mindre kapacitet end kanalen, men under en nylig tørkeperiode viste den sig som et attraktivt alternativ i forbindelse med transport af varer mellem Atlanterhavet og Stillehavet.
Hvem der fremover får kontrol med kanaltrafikken, er et åbent spørgsmål. I kølvandet på kritik fra Trump af kinesisk indflydelse på Panamakanalen er Hongkong-konglomeratet CK Hutchison gået med til at sælge koncessionen til at drive to strategisk vigtige havneterminaler i hver sin ende af kanalen til et konsortium ledet af den amerikanske kapitalfond BlackRock.

Det har imidlertid fået den kinesiske regering til at slå alarm, og Kinas statsadministration for markedsregulering har erklæret, at den vil vurdere handlen, før den eventuelt giver grønt lys. Samtidig kritiserer Panamas egen regering, at lokale embedsmænd tidligere har givet CK Hutchison koncessionen på alt for favorable vilkår og vil anmode den offentlige anklager om at undersøge forløbet som en kriminalsag.
harms
Del:


