Det tyske parlament vedtog tirsdag en finanspakke på over en billion euro over de næste ti år (7.459 milliarder kroner), som skal bruges til ekstra investeringer i militær, infrastruktur og klima. Bag pakken stod konservative CDU/CSU, socialdemokratiske SPD og De Grønne. Beslutningen er historisk, fordi man dermed har udhulet landets forfatningssikrede »Schuldenbremse« – gældsbremsen – som forhindrede landet i at optage lån, der gav store underskud på statsbudgettet.

Beslutningen i EUs stærkeste økonomi ventes at booste væksten hos Tysklands europæiske naboer, men giver også Europa større mulighed for at stå på egne sikkerhedspolitiske ben. »Det er et signal til både venner og fjender om, at den kommende regering mener det alvorligt – at den kommende kansler Friedrich Merz er klar til at tage politisk lederskab i Europa,« skriver Der Spiegel.

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Få dagens udvalgte artikler fra Weekendavisen i indbakken. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Men CDUeren Merz brød ikke ud i jubel, da »die Schuldenbremse« blev udhulet. For CDU/CSU har dyrket en puritansk tilgang til gæld, der ses som noget næsten umoralsk, som tyskere altid bør undgå. Det stikker historisk dybt og berører de mørke sider af tysk historie, og det tyske ord for gæld, »Schuld«, betyder trods alt også »skyld«, som magasinet Politico bemærker. Derfor var der flere grunde til, at CDU/CSU under valgkampen lovede at stå vagt om gældsbremsen.

Merz har forklaret sit kursskifte med voksende militære trusler fra Putins Rusland og med Trumps erklæring om, at Europa ikke kan forvente at blive forsvaret af USA og NATO. Men spørgsmålet er nu i tysk politik, om CDU/CSU-vælgerne vil tilgive Merz for hans løftebrud.

Foto: Ralf Hirschberger, Scanpix
Foto: Ralf Hirschberger, Scanpix Ralf Hirschberger/AFP/Ritzau Scanpix

vind