Dagen ifølge Jesper Vind

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Da jeg var knægt, blev 11. juni med et glimt i øjet kaldt Fandens fødselsdag. Det udtryk skyldes, at denne dato i gamle dage var sidste frist for indbetaling af skatter og afdrag på lån. Udtrykket bruges vist ikke rigtig mere, men i 2025 er der grund til at frygte, at 11. juni bliver en dag, hvor »Fanden« får noget at fejre.

1. Afgørelsens time i EU

Allermest holder jeg øje med Polen, hvor den moderate borgerlige premierminister, Donald Tusk, har bedt om en tillidsafstemning i parlamentet i Warszawa.

Spørgsmålet er, om partierne stadig har tillid til Tusk og hans brogede koalitionsregering efter præsidentvalget 1. juni. Her kunne polakkerne vælge mellem en proeuropæisk borgerlig kandidat – ligesom Tusk – og et nationalkonservativt alternativ støttet af den amerikanske præsident, Donald Trump. Og her vandt trumpisten Karol Nawrocki over Tusks kandidat. Så nu har Tusk brug for at vise, at parlamentet trods alt stadig bakker ham op.

»Onsdagens tillidsafstemning skal ligne en magtdemonstration, men kan ende som præcis det modsatte: Et gravskrift for fortællingen om, at Polen kan vise vejen væk fra autokratiets sti,« skriver Jyllands-Postens europakorrespondent, der her til morgen har skrevet en god analyse af situationen i Polen og Europa, hvor det blandt andet fastslås, at »situationen i EUs største østland på mange måder er en kondenseret version af det politiske valg, som Europa som helhed står over for i dag«.

Tillidsafstemningen er planlagt til at finde sted i løbet af eftermiddagen.

2. Lovløshed i Englenes By

Fanden er desværre også løs i Los Angeles – Englenes By – der altid har været hjemsted for både glamour og det amerikanske samfunds skyggesider. Her er der nu i halvdelen af døgnet erklæret udgangsforbud i den centrale del af byen, og politiet har iværksat masseanholdelser. »Udgangsforbuddet gælder,« skriver politiet i Los Angeles på mediet X.

Det sker efter flere dages demonstrationer mod anholdelser af indvandrere, der medførte sammenstød mellem demonstranter og betjente, der blev trumfet af Trump med indsættelsen af 4.000 soldater fra Nationalgarden og 700 marineinfanterister.

Trump holdt tirsdag en tale til ære for de amerikanske soldater: »Generationer af helte fra hæren har ikke blødt på fjerne kyster blot for at se vores land blive ødelagt af invasion og lovløshed fra den tredje verden,« lød det fra ham på basen Fort Bragg i delstaten North Carolina.

Man kan med fordel læse min kollega Markus Bernsen, der i Weekendavisen skriver om, hvordan Trump bruger Englenes By til at fremtvinge en strid om USAs sjæl.

Man kan også læse hos The Atlantic, at nogle republikanere i Det Hvide Hus »privat har givet udtryk for bekymring for, at Trump risikerer at overspille en ellers vindende hånd«. De mener, at Trump i øjeblikket har en politisk fordel, men det ville være forbundet med reelle risici, hvis amerikanske tropper blev involveret i voldshandlinger. »Vi ved ikke, hvem der ville få skylden – men ingen vinder, hvis det sker. Ingen ønsker at se det ske,« siger en højtstående rådgiver i Det Hvide Hus.

3. Ulven krydser hegn

I gamle dage sagde man også, at ulven legemliggjorde Fanden, og det pelsede rovdyr var et symbol på menneskets mørkeste sider. Sådan er det ikke helt mere, men billedet af den store stygge ulv præger igen debatten efter dyrets genkomst til den danske fauna.

TV 2 kan på sin hjemmeside vise en fascinerede optagelse fra et vildtkamera, hvor man ser, at danske ulve har lært at krydse hegnet ind til en dyrehave, hvor deres naturlige byttedyr vel at mærke ikke kan flygte. Oplysningerne stammer fra Naturhistorisk Museum i Aarhus og Aarhus Universitet, der er i front, hvad angår troværdige ulvenyheder.

Optagelsen handler konkret om de såkaldte færiste, som er opsat ved indgangen til Klelund Dyrehave og er designet, så klov- og hovbærende dyr, såsom kvæg, svin, får og heste, ikke kan passere indhegningen. »Dermed kan ulvene altså bevæge sig ind i indhegnede områder, som en række dyr ikke kan bevæge sig væk fra,« skriver TV 2, der også citerer Kent Olsen, der er videnskabelig chef og seniorforsker ved Naturhistorisk Museum i Aarhus: »Vi ved godt, at ræve og grævlinger også bruger de her færiste, så der er ikke noget overraskende i det, men det er alligevel ikke noget, vi har set andre dokumentere,« forklarer Kent Olsen.

Ud fra den viden, som Naturhistorisk Museum i Aarhus og Aarhus Universitet har fået, er der forskel på, hvor hurtigt ulvene lærer at gå over færiste. »Men fælles for dem alle er, at de finder ud af at knække koden,« lyder det fra Olsen.

Venlig hilsen
Jesper Vind