Nykøbenhavn. Hovedstaden nærmer sig sit gamle højdepunkt fra 1950. I den engelsktalende bydel Ørestad er 41 procent ikke danske statsborgere. Intet sted fortæller mere præcist om byens genfødsel.
Great again
København er ved at komme til sig selv. Det halvtomme og ramponerede fallitbo er i en forbløffende ny udgave ved at nærme sig kulminationen i året 1950, da historisk mange mennesker klemte sig sammen i hovedstaden: 768.000.
Vi er der ikke helt endnu, der mangler kun 100.000, og de er der om ti år. Og hvorfor skulle byen stoppe ved sin gamle rekord? Intet ser ud til at stå i vejen. Den breder sig ud i vandet, op i luften, ud over bynke, vissent siv og glasskår, ind i alle forladte kroge. Siden lavpunktet i 1990 er København vokset med 40 procent, det svarer til hele Odense. Umættelig er den.
Del: