Hvis det, vi oplever i denne tid, vitterlig er tæppefaldet for den radikale wokeisme – forestillingen om mennesket som loyal og pikeret bærer af en distinkt gruppeidentitet – så lad det endelig ske med Rebekka Boydings lille, geniale forestilling Vågen på Teater Momentum i Odense. 52 minutters abstrakt og dog præcis scenekunst om den uforgængelige spontanitet, der netop gør os til andet end medlemmer af forskelsløse flokke.

Her i Laura Rathschaus douce blinkende, spacede scenografi af papmaché og videokunst befinder vi os i en fremtid efter »Den Store Omstilling«. De medvirkende – Emilie Rasmussen, Emma Weyde og Frederik Winther Rasmussen samt Jacobe Suissa tilbagetrukket ved en pult bag et klippestykke – er klædt i lyseblåt og forbundet af navlestrenglignende reb. De betræder pink jord, bevæger sig duvende yogisk og taler i kor eller ripraprupsk i forlængelse af hinanden. De chanter de samme rimede vers om altings godhed om og om igen og ler en latter, der lyder mere og mere nervøs, som forestillingen skrider frem.