Falsificeret. Vil ungerne altid have mere, end forældrene er villige til at give? Biologer har afprøvet teorien om en evolutionær konflikt i familien.
Kilden til alt familiedrama
I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.
Det, vi troede, vi vidste
Den amerikanske biolog Robert Trivers er kendt for sit arbejde med social adfærd og evolutionsteori og især for en artikel fra 1974, hvor han beskrev den klassiske forældre-afkom-konflikt. Den beskriver, hvordan forældre og deres unger har forskellige evolutionære interesser, når det gælder ressourcer. Ungerne ønsker mere omsorg og flest mulige ressourcer fra deres forældre, som til gengæld vil fordele ressourcerne på en måde, der tager hensyn til fremtidige afkom. Det er især relevant for dyr, der får flere kuld på et år.
Det, vi ved nu
Nu har en gruppe biologer fra Max Planck-Instituttet for Biologisk Intelligens i Tyskland afprøvet teorien på den lille ciklide Lamprologus ocellatus, som lever i Tanganyikasøen og også er en populær akvariefisk.
Hunnerne lægger æg inde i tomme sneglehuse, hvor de befrugtes af hannen, og derefter opdrætter hunnerne larverne inde i sneglehuset, indtil de efter ni dage forlader den trygge bolig.

Ifølge den klassiske konfliktteori burde hunnen presse på for at få larverne hurtigst muligt ud af sneglehuset, mens larverne omvendt burde forsinke afrejsen for at maksimere ressourceallokeringen og moderens beskyttelse.
Biologerne prøvede derfor at introducere ældre larver til moderens sneglehus, men det fik hende ikke til at afvige fra tidsplanen på de ni dage. Omvendt forsøgte larverne heller ikke at udnytte muligheden for et par ekstra dages pleje i sneglehuset, men når de prøvede at forlade sneglehuset tidligere end de ni dage, så blokerede hunnen udgangen eller jog dem tilbage igen.
Konklusionen er derfor, at både moderen og hendes afkom følger en nøje fastlagt plan. Så her er der altså ikke nogen forældre-afkom-konflikt.
Men …
Konfliktteorien gælder dog ikke generelt i naturen, hvor undtagelserne blandt andet omfatter dyr, der lever i meget organiserede og hierarkiske samfund, som bier, myrer og termitter. Her »omprogrammerer« dronningens kemiske signaler afkommet, så de arbejder for kolonien i stedet for at forfølge deres egne interesser og reproduktion. jopp
Current Biology, 3. februar
Del:



