Bogindustri. Tegneserierne kender ingen læsekrise. I hvert fald ikke i Frankrig, hvor hver fjerde bog, der sælges, er en tegneserie. Hvad skyldes den voksende popularitet?

Tegneseriemekka

PARIS – Papiravisens dage er talte, forfattere og forlag er i krise, og biograferne kæmper en sejlivet kamp mod streamingtjenesternes voldsomt voksende katalog, som kan nydes i sofaens trygge hynder, uden at man skal udenfor. Den digitale revolution knuser alt på sin vej og lægger hele brancher øde. Bortset fra én ukuelig spire midt i Europa, som formår at holde stand mod den digitale damptromle: tegneserien.

Les bandes déssinées, som tegneserier hedder på fransk, holder stadig ud. Ja, mere end det: Branchens omsætning ligger på næsten 900 millioner euro – en stigning på hele 55 procent siden 2019 ifølge analysefirmaet GfK-NielsenIQ – en helt exceptionel vækst for det, man i økonomiske kredse kalder »et gammelt marked«.

asmu
(f. 1970) er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og Institut d'Études Politiques d'Aix-en-Provence. Aske er korrespondent i Frankrig, men skriver også om sikkerhedspolitik, europæiske forhold og økonomi, samt sprog, litteratur, kunst, kulturhistorie, mad og (natur)vin. Han har skrevet og bidraget til flere bøger heriblandt Kernevåben i knibe (1998), Turen går til EU (2001), Turen går til Paris (2009), Den rystede Republik - hvad i alverden er der galt med Frankrig? (2020) og Oh La La - Hvorfor er de så franske i Frankrig? (2022).

Andre læser også