Anmeldelse. Victoria Benedictssons ægteskabsoversavning Penge er forfriskende som historisk postkort fra det moderne gennembrud – og ubekvem læsning i nutiden.
Sjælen kvalt i gulvtæppet
Det er en genial titel, flabet, tilsyneladende konkret, men umuligt abstrakt: Penge. En roman fra 1885 og det moderne gennembrud, som sparkede døren til herreværelset af hængslerne. Så lad os få en debat: om ægteskabet, kvinders ret til at bestemme over deres eget liv! Tænk, at Victoria Benedictsson (1850-1888) sad for sig selv i en skånsk landsby, uden uddannelse eller gode forbindelser, og alligevel skrev sig ind i den nordiske litterære offentlighed ved ren stædig viljestyrke. Jeg læste imponeret om hende i Sara Alforts Damer der var for meget, og nu kan man så læse Penge genudgivet i Gyldendal Nordisk-serien.
Mens hovedpersonen Selma Berg er ung pige, beskrives hun især som »frisk«. Hun er ikke præcis smuk, men hun er som en klar vinterdag, skarp kold luft, umiddelbar, energisk. Ren livskraft, som vil ud i verden. Da vi møder hende, er hun 16 år, har »gadedrengemanerer« og store planer: Hun vil på malerskole og være kunstner. Hun ramler dog frontalt ind i virkeligheden. Som der står i Emma Holtens forord: »Det kan ikke lade sig gøre uden penge, og hendes eneste mulighed er at gifte sig til et værdigt liv.« Men er det værdigt? Ikke i forfatterens øjne, for Selma bliver snydt til at sælge sig selv.
Del:
