Kosmisk snemand

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Pluto er kun en dværgplanet, men den er alligevel usædvanlig i forhold til de rigtige planeter. Den har nemlig en stor måne, Charon, der med en diameter på 1.200 kilometer udgør omtrent det halve af Plutos diameter. Det betyder, at Pluto har den relativt største måne i solsystemet, og derfor mener nogle astronomer også, at Pluto-Charon egentlig burde betegnes som en dobbeltdværgplanet.

Til sammenligning er Månens diameter kun omkring en fjerdedel af Jordens. Ifølge den dominerende teori er Månen dannet ved, at en planet på størrelse med Mars kolliderede og smeltede sammen med den tidlige jordklode. Kollisionen slyngede store mængder materiale fra begge planeter ud i rummet, som siden samlede sig til Månen.

En kæmpe kollision mellem Pluto og et andet himmellegeme har derfor også været den gængse forklaring på dannelsen af Charon.

Det, vi ved nu

Men ifølge forskere fra University of Arizona i Tucson viser nye modelberegninger, at det ikke er sandsynligt, at kollisionen har fået Pluto og Charon til at smelte sammen. I stedet mener de, at Charon er blevet indfanget af Pluto efter blot at have strejfet dens overflade, hvorefter de to legemer har roteret så tæt sammen, at det må have lignet en kæmpe snemand med krop og hoved.

Forskergruppen mener, at deres modelberegninger har taget bedre højde for materialestyrken i Pluto og Charon, som har forhindret sammenstødet i at trænge særlig dybt ind i de to legemer, som derfor forblev stort set intakte.

Men …

For at bekræfte den nye teori vil forskerne gerne efterprøve dens forudsigelse om, at Pluto og Charon ender med at rotere omkring hinanden i en afstand af kun 19.400 kilometer. Den proces foregår dog over et meget længere tidsrum end den første kollision, og det egner deres nuværende model sig desværre ikke til.

jopp

Nature Geoscience, 6. januar