VI HAR ALLE hørt argumentet. Når tilhængere af udstrakt ytringsfrihed forsvarer Rasmus Paludan eller muhammedtegningerne, siger de, at ytringsfrihed også gælder retten til at sige det, der er forkasteligt eller afstumpet. Har man kun ytringsfrihed til at sige det, ingen bliver krænket over, er der ingen grund til at have den.

Det er et godt argument, der hviler på et nemt princip: Så længe man ikke opfordrer til vold eller andre ulovligheder, og så længe man ikke skader andre eller deres ejendom, må man sige, hvad man vil. Uanset hvor dumt eller respektløst det er.