Interview. »Jeg vil gerne argumentere for, at fiktionen gør én bedre i stand til at nærme sig den menneskelige tilstand end autofiktioner.« Den norske forfatter Johan Harstad om hjemløshed, længsel og sin meget tykke roman.
På sporet af den tabte tid
Min roman kom ud af en fornemmelse af hjemløshed, som opstod, da jeg indså, at det var for sent for mig at flytte tilbage til min hjemby, Stavanger,« indleder den norske forfatter Johan Harstad vores samtale om hans nye roman, der handler om drengen Max, hvis norske middelklassefamilie emigrerer til Long Island i USA i 1989.
»Jeg voksede op i de samme gader i Stavanger som Max, men jeg havde boet i Oslo i flere år. Jeg følte mig ikke helt hjemme dér, men jeg forstod også, at jeg ikke kunne vende hjem igen. Bogen var mit forsøg på at lægge fornemmelsen af hjemløshed bag mig.«
Del: