Det Nye Menneske var en kæmpe egoist

Jeg er en anden. Det har både digteren Arthur Rimbaud og realitystjernen Fie Laursen koketteret med at være, og det samme har J.F. Willumsen, en af Danmarks mest spektakulære, produktive, grænsesøgende, fornyende og »se mig«-agtige kunstnere. Hvis Rimbaud og Laursen på tværs af århundrederne havde fået et barn, kunne det godt have været Willumsen. En tanke, der er lige så fascinerende og frastødende som maleren, der godt nok har været død i 66 år, men nu træder lyslevende frem i Henrik Wivels mammutværk Jeg er en anden.

Wivel skildrer Willumsen som geni og som røvhul. Som Det Nye Menneske og som en kæmpestor egoist. Som fornyer, formgiver og arbejdsnarkoman. Og som en mand, der må have været så irriterende og selvoptaget, at han kan takke sig selv for, at han ikke fik et museum i København, men i Frederikssund.