I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

CUL8R og btw ILU! Hvis man ikke selv hører til de digitalt kommunikerende, lyder det måske som nonsens, men for de indviede er det hurtige og praktiske måder at skrive »see you later« og »by the way I love you«. Forkortelser og akronymer har vundet indpas i vores tekstbeskeder, og særligt de unge kan hurtigt få almindelige, dagligdags beskeder til at ligne avanceret kodesprog. 

Man kunne tro, at man som modtager af en tekstbesked fuld af smarte forkortelser ville føle sig indforstået og tæt forbundet med sin effektive afsender. Men ifølge et nyt studie publiceret af American Psychological Association ser virkeligheden noget anderledes ud.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Det, vi ved nu

Forskerne inddrog over 5.300 medvirkende fra 37 lande og gennemgik deres udvekslinger på sms og over forskellige onlineplatforme. Brugerne blev bedt om at bedømme deres samtaler, og det viser sig, at personer, der bruger forkortelser, bliver opfattet som mindre oprigtige end dem, der skriver ordene fuldt ud. 

I et studie med over 5.300 deltagere har forskere undersøgt tekstbeskeder og brugernes opfattelse af dem. Foto: Scanpix
I et studie med over 5.300 deltagere har forskere undersøgt tekstbeskeder og brugernes opfattelse af dem. Foto: Scanpix AP/Ritzau Scanpix

Desuden fik dem, der brugte sammentrækninger, færre positive svar ud af deres henvendelser, fordi deres samtalepartnere vurderede, at de gjorde sig mindre umage. I en spørgeundersøgelse forud for eksperimentet svarede 99 procent af de adspurgte, at de selv brugte forkortelser, og af disse angav 84 procent, at de ikke mente, andre kunne have noget imod forkortelser. 

Ifølge forskerne er det tegn på, at folk ikke er klar over, hvad brugen af skriftlige smutveje kan betyde for modtageren, og teamet peger på en risiko for, at overdreven brug kan føre til en utilsigtet svækkelse af sociale bånd.

Men ...

Forskerne mener dog ikke, at forkortelserne helt bør aflyses. I en korrespondance med få sociale implikationer kan en kvik sms være nyttig, men det kan være væsentligt at være opmærksom på, hvornår og hvordan man bruger de komprimerede beskeder. Juul

Journal of Experimental Psychology, 14. oktober