I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Færre rygsmerter og øget blodcirkulation: Hæve-sænke-bordet har siden 1990erne haft status som kontorkroppens frelsende engel. Den stillesiddende arbejdsdag blev udråbt til at være helbredstruende på linje med rygning, men arbejdsgiverne kunne ånde lettet op, da de motoriserede borde tilsyneladende gjorde det muligt at fastholde medarbejderne ved skrivebordet med helbredet nogenlunde i behold. Siden er hæve- sænke-bordsmarkedet kun blomstret, og det globale salg forventes i 2032 at passere 86 milliarder kroner.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Det, vi ved nu

Nu sætter et nyt australsk studie i International Journal of Epidemiology dog spørgsmålstegn ved den helbredsmæssige fordel ved at arbejde stående frem for siddende. 

I forsøget var over 83.000 forsøgsdeltagere gennem en årrække udstyret med målere, der registrerede, hvor meget de hver dag bevægede sig. De deltagere, som dagligt sad stille i over ti timer, havde som forventet en forøget risiko for hjerteproblemer. Men risikoen forsvandt ikke, selvom deltagerne indimellem havde stående perioder, det gav blot en øget risiko for blandt andet åreknuder i benene. 

Hævesænkebordet skulle frelse kontorfolket fra sundhedsfarerne ved stillesiddende arbejde. Men virker det? Foto: Kevin Coombs, Scanpix
Hævesænkebordet skulle frelse kontorfolket fra sundhedsfarerne ved stillesiddende arbejde. Men virker det? Foto: Kevin Coombs, Scanpix Kevin Coombs/Reuters/Ritzau Scanpix

Til gengæld kunne man konstatere et bedre helbred hos de deltagere, som ikke bare rejste sig, men som også lavede strækøvelser, gik rundt eller bevægede kroppen på anden vis. Ifølge forskerne viser resultaterne, at kroppen ikke er tilfreds med bare at stå op: Den har brug for pauser med bevægelse, hvis man vil nedsætte risikoen for blandt andet hjertesygdom.

Men …

Gennemsnitsalderen for studiets forsøgspersoner er 61 år, så der er behov for yderligere undersøgelser, før resultaterne kan danne retningslinjer for fremtidens kontorindretning. Juul

The Conversation, 22. oktober