Anmeldelse: Henning Jensen: Helt i hvidt. »I angrebet er du fri, uden ansvar.« Smuk biografi om Henning Jensen, som stadig huskes i Real Madrid som den største dansker i klubben.
Sfinksen fra Solsiden
Han kom, han svævede – og så forsvandt han igen, præcis da det blev euforisk alvor.
Henning Jensen spillede afskedskamp i juni 1984 på Nørresundby Stadion, dagen før Danmarks åbningskamp mod Frankrig ved EM 1984. Derefter var årene tykke af ekspansion, et landshold i brusende fremgang, og det var, som om billedet af Henning Jensen fortabte sig i disen. Havde han nogensinde været her? Et fantom af skønhed, forfinelse og sorgløs angrebslyst.
Del:



