Anmeldelse: 13 ½ minut. Dorrit Willumsen har skrevet en sugende og fodrapt sørgmunter fabel om en perfekt dansedukke i forfald og den unge umulius, der falder pladask for hende.
Fuld dukketurbo
Det er så dejligt, når store forfattere over 80 ikke slapper af, men har travlt med at få skrevet deres bøger, mens tid er, og i al suveræn hast skriver med det, Per Kirkeby kaldte alderens arrogance: Priserne har de fået, kanoniseringen har fundet sted, nu skriver de på fuld turbo udelukkende for sig selv, aldeles ligeglade med noget litterært dekorum.
Dorrit Willumsen – født 1940, debut i 1965 med Knagen og modtager af Det Danske Akademis Store Pris i 1981 – udgav for to år siden romanen Tjeneren og hans søster, der som afsæt havde sit urolige, men oprigtige mellemværende med socialrealismen (en ældre kvinde forsøger side om side med velfærdssamfundet at tage sig af sin døende bror).
Del: