Christian M. Gulmann var en visionær chefredaktør. Med erfaringer fra kulturstoffet i Vort Land i slutningen af 1800-tallet og fra store magasiner som Illustreret Tidende og Gads Danske Magasin var han i 1903 kommet til Berlingske Tidende, hvor han i 1912 blev udnævnt til chefredaktør. Her var ambitionen klar: Tanten skulle ikke støve til som konservativ opinionsavis, men gøres moderne.

At Gulmann skævede til Politiken, var der ikke noget at sige til. De havde indført en daglig kronik med succes, så derfor oprettede chefredaktøren en fast rubrik, Feuilletonen, hvor Berlingskes læsere hver dag kunne finde begavet læsestof om litteratur og politik hjemme og ude. Og modig var han også: I 1913 fjernede han annoncer fra forsiden.

Men Gulmann havde stadig sin bedste idé til gode. Den 21. september 1924 – nu for hundrede år siden – sendte han en avis på gaden med et nyt element, som skulle vise sig at være slidstærkt. Og denne gang havde han ladet sig inspirere af de moderne amerikanske aviser, så konkurrenterne hos Politiken gjorde store øjne, da de så nyskabelsen: Danmarks første krydsogtværs.

Modtag Weekendavisens ugentlige nyhedsbrev

Bliv oplyst, inspireret eller bare provokeret med det bedste fra ugens Weekendavisen.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen ugentligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

OM DET RENT FAKTISK var Christian M. Gulmann, der fik ideen, er ikke til at sige. Måske var det hans medarbejder, den journalistiske og litterære tusindkunstner Julius Magnussen. I hvert fald var det ham, der havde konstrueret opgaven. Alle spørgeord stod i fire kolonner, to med vandrette og to med lodrette, med talhenvisninger til selve krydsogtværsen, hvor de sorte felter dannede et fint, symmetrisk mønster. Øverst stod »Paa Kryds og Tværs«.

Paa Kryds og Tværs. Danmarks første krydsord blev trykt i Berlingske Tidendes søndagstillæg i rubrikken Klubben.
Paa Kryds og Tværs. Danmarks første krydsord blev trykt i Berlingske Tidendes søndagstillæg i rubrikken Klubben. Nf/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Julius Eugène Ove Magnussen (1882-1940) stammede fra Lemvig, og var i 1899 blevet student fra Lyceum, Nørrebros Latin- og Realskole. Allerede i 1901 debuterede han som forfatter med en lille bog, Danske Komponister i vore Dage. I 1904 udgav han hele to bøger, under pseudonymet Marsyas: digtbogen Lirekassen – eller Den sidste Have, og under eget navn romanen Smaa Verdensaxer.

Han var ikke blevet så berømt, som han syntes, at han burde være, og nu gjorde han København usikker som petitjournalist under mærket Vox. Dertil forfatter og dramatiker med et begrænset og uforløst talent.

I 1920 havde Magnussen tiltrukket sig en del opmærksomhed, fordi han i bogen Guds smil gjorde op med sit rationelle og gudsfornægtende livssyn og bekendte sig til det, han kaldte spiritualismen, efter at han ved et spiritistisk møde havde fået kontakt med sin afdøde far.

Men i 1924 var Magnussen heldigvis rationel nok til at konstruere det begavede stykke tidsfordriv, som senere skulle komme til at gå sin sejrsgang i alle landets aviser og blade.

I årene efter Første Verdenskrig tog dillen fart i aviser og ugeblade over hele verden.

EGENTLIG ER DET LIDT overraskende, at vi skulle helt hen til 1924, før en dansk avis udarbejdede en krydsogtværs. Allerede i 1913 havde en engelskfødt amerikansk journalist – og symfoniorkesterviolinist! – ved navn Arthur Wynne (1871-1945) bragt verdens første moderne krydsogtværs i The New York Worlds søndagstillæg, Fun. I årene efter Første Verdenskrig tog dillen fart i aviser og ugeblade over hele verden. Men danskerne måtte altså vente til 1924 med at komme med på moden.

Året efter krydsogtværsdebuten havde Julius Magnussen held i sprøjten. Troede han. Det Kongelige Teater antog hans skuespil En Digters Drøm, og komponisten Rued Langgaard fik til opgave at komponere musikken.

Men forestillingen – hvor en dramatiker ikke kan få hul på arbejdet, før musen Thalia tager ham med på en rejse til figurer, han tidligere har skabt – sagde ikke publikum noget (måske ville de hellere blive hjemme og løse krydsogtværs), og efter 15 opførelser blev En Digters Drøm pillet af plakaten.

Magnussen blev hverken den digter, dramatiker eller journalist, som han havde forestillet sig. Men skønt biperson i 1920ernes litterære København, er han dog en hovedperson i den danske krydsogtværshistorie, også selvom vi i dag, hundrede år senere, nok vil kalde sværhedsgraden i den første danske krydsogtværs for moderat:

Frosset vand på to bogstaver. Kinesisk drik på to bogstaver. Latterudbrud på to bogstaver. Bruge øjnene på to bogstaver. Kukkuk på tre bogstaver. Mørkets betvinger på tre bogstaver. Spejderbolig på fire bogstaver. Skov i Jylland på fire bogstaver. Umodent stikkelsbær på fire bogstaver …

Prøv Weekendavisens daglige minikryds her.

Hver uge bringer Weekendavisen afgørende gammelt. Læs tidligere ‘Flaskepost’ her.