I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Sølvpapirshatte. Paranoiapionerer. Konspirationsteoretikere har mange navne og kan udgøre en stor udfordring for samfundet, for hvem kan trænge igennem det skeptiske panser? De nærer dyb mistillid til politikere, myndigheder og etablerede medier og tror i stedet på falske informationer fra sociale medier.

I december 2023 viste en større undersøgelse, at store dele af amerikanerne tror på forskellige konspiratoriske usandheder, og det er en udbredt opfattelse, at de særligt hardcore skeptikere er så godt som umulige at omvende.

Det, vi ved nu

I et nyt, banebrydende studie fra American University, Massachusetts Institute of Technology og Cornell University viser en gruppe forskere, at kunstig intelligens har potentiale til at få drevne konspirationsteoretikere til at genoverveje deres overbevisninger. Forsøgene inkluderede over 2.000 selvangivne konspirationsteoretikere, som blev bedt om at nedskrive en teori, de troede på, og herefter tale med en chatbot, som var designet til at give faktuelle tilbagevisninger af de opstillede påstande.

Q'et står for konspirationsteorien Qanon, der trives på den amerikanske højrefløj. Arkivfoto: Rebecca S. Gratz, Scanpix
Q'et står for konspirationsteorien Qanon, der trives på den amerikanske højrefløj. Arkivfoto: Rebecca S. Gratz, Scanpix Rebecca S. Gratz/AP/Ritzau Scanpix

Samtalerne var skræddersyede til den enkelte deltagers præcise overbevisninger, og efter samtalerne var den gennemsnitlige deltagers tro på sin konspirationsteori nedsat med omkring 20 procent, mens én ud af fire deltagere helt afviste deres oprindelige teori. Selv ved en opfølgning to måneder senere så effekten ud til at vare ved. 

Dagen ifølge ...

Hver dag giver Weekendavisens skribenter et personligt perspektiv på dagens og tidens mest bemærkelsesværdige historier. Tilmeld Dem nyhedsbrevet her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

De fleste konspiratonsteoretikere er faktisk villige til at ændre deres opfattelse, hvis bare argumenterne er vægtige nok, og med kunstig intelligens har man adgang til så ufattelige mængder af viden, at man kan tilbagevise selv de mest indviklede, usaglige overbevisninger på meget kort tid, forklarer forskerne.

Men …

Selvom forsøget tyder på, at kunstig intelligens har evnen til effektivt at rydde op i misinformation og konspiratoriske teorier, er der stadig behov for yderligere undersøgelser af de langsigtede effekter. Juul

American University, 12. september