Anmeldelse: Hjertet i zenit. Grundmuren vil have lov til at falde, og vi er født til farvel. Pia Tafdrup er suveræn og banal.
En kerne af intet i en skal af alt
Pia Tafdrups nye digte, Hjertet i zenit, rusker blidt i en både fysisk og mental erindring, som ellers havde lagt sig roligt til rette i mig. Det handler om døden.
Det seneste års tid har jeg skrevet på en bog om, hvordan min far døde efter et par måneder i mental undtagelsestilstand, præget af sære hallucinationer, vrangforestillinger og paranoia.
Del: