For et par uger siden skrev Erik Skyum-Nielsen en anmeldelse af Lea Marie Løppenthins nye digtsamling Løven og klagen i Information. Anmeldelsen illustrerer et litterært skifte, der i disse år finder sted i dele af den danske poesi, og som har skabt en kortslutning af den hjemlige litteraturdebat.

Groft sagt betyder skiftet, at mange digtere i dag har skiftet det primære fokus fra poetiske formgreb til forfatterens selvbiografiske erfaringer. Det skriver jeg med fuld vished om, at alene udtryk som »selvbiografiske erfaringer« tænder et hav af røde lamper hos mange forfattere. At karakterisere et værk med de ord opfattes vist som reducerende og lettere nedladende. Problemet består dog – der er ikke enighed om, hvordan forandringen skal tilgås rent litteraturkritisk.