Dressur. Efter piskevideoer og blå tunger er spørgsmålet: Er det overhovedet muligt at ride hensynsfuldt på højt niveau?
Pisk, trit og retning

Fotocollage: Mai-Britt Bernt Jensen. Originalfoto: Jens Dresling
Et efterhånden legendarisk videoklip: I et ridehus i Nordjylland råber den ene olympiske rytter til den anden: »Giv den en ordentlig én.« Og hun gør det. Løfter højre arm højt og pisker sin kostbare dressurhest to gange. Og hårdt. Det er en hoppe, men i ridehuset kaldes hun bare »den«. »Den« sparker bagud, forsøger at undslippe smerten, men det kommer til at gøre langvarigt, måske evigt ondt på de to mennesker i hallen; med slagene er begge olympiske ryttere færdige. Indpiskeren på gulvet, Andreas Helgstrand, er allerede dømt ude af andre, skjulte optagelser fra efteråret. Nu følger hans elev, Carina Cassøe Krüth, efter.
Én for én forsvinder nogle af verdens bedste dressurryttere ind i karantæne, udelukkelser, bøder og sigtelser for dyremishandling. Dansk Ride Forbunds bestyrelsesformand, Dan Boyter, indkaldes til skældudmøde hos fødevareministeren, som var han Irans ambassadør i Danmark. Krisen dækkes i Radioavisen og DRs nyhedspodcast Genstart som store historier, der vedkommer hele landets befolkning. En kommunikationsmand udtaler til fagbladet Journalisten, at politikerne kan mærke, at der er »energi« i at være kritisk over for dressursporten. De blander sig detaljeret og konkret: Den socialdemokratiske europaparlamentariker Niels Fuglsang foreslår, at forholdet mellem rytter og hest skal opbygges over en periode på fem år, før hesten må bruges i konkurrence.
Del:



