Leder. Statsministeren viser med sit nye pensionsforslag, at hun har opgivet sin vigtigste vision: at ændre danskernes arbejdsmoral. Det er intet at glæde sig over.

Nydeevnen

TIL statsministerens trøst må man sige, at andre politikere før i tiden har måttet betræde samme stenede sti som hun: tilbagetogets. Det er således vanskeligt at se Mette Frederiksens pensionsforslag som andet end en erkendelse af, at hendes mest ambitiøse vision er stødt på grund. Det viste sig, at danskerne skatter deres fritid højere end den forpligtelse over for fællesskabets bedste, som statsministeren ellers i lang tid forsøgte at appellere til. Mens vælgerne nu bør overveje, hvad denne samlingsregerings formål så er, kan vi andre kaste et vemodigt blik på de kloge ord, statsministeren sagde her i avisen for ikke så længe siden.

ARBEJDET er, hvad der har skabt den skandinaviske velfærdsmodel, fortalte hun i februar 2023. Hun var netop hjemvendt fra et invaderet Ukraine med et akut syn på nødvendigheden af at have penge til forsvaret og et levedygtigt velfærdssamfund i fremtiden. Der er to veje at gå, forklarede hun. »Vi kan vælge at humpe lidt videre ud fra devisen: Det holder nok i vores tid.« Og så acceptere ventelisterne til hospitalerne, en vingeskudt psykiatrisk behandling, en bedrøvelig ældrepleje og så videre. Den anden vej var ifølge statsministeren at indse, at velfærdsstatens frugter i form af frie uddannelser og et velfungerende gratis og lige sundhedsvæsen suger næring af arbejdets ofte bitre sved. Det behøver ikke at være sjovt at gå på arbejde, sagde hun dengang. Det var også med de ord, regeringen afskaffede store bededag. »Der er alle mulige mennesker, der mener, at vi kan arbejde mindre. Glem det, venner,« supplerede hun i Jyllands-Posten.

klwi
(født 1971) er redaktionschef. Af uddannelse er Wivel cand.mag. i dansk og kommunikation, og han har siden 1998 været udlands-, indlands-, sports- og kulturskribent her på avisen. Han har desuden været bogredaktør og var i to år avisens korrespondent i USA. Wivel er vidtfavnende, men har i særlig grad dækket den israelsk-palæstinensiske konflikt og USA. Forfatter er Wivel til bogen "Næsten intet - en jødisk kritik af Kierkegaard" (1999). Hans reportagebog "Den sidste nadver" (2013) om, hvorfor kristne forlader de arabiske lande, er udkommet i Norge, Sverige, Tjekkiet og USA. Derudover har han i samarbejde med cykelrytteren Michael Rasmussen skrevet selvbiografien "Gul feber" (2013).

Andre læser også