Der er en tung symbolik over navnet på den sag, som USAs højesteret fældede dom over mandag aften: Trump v. United States. Med kun et par dage til fejringen af USAs uafhængighedsdag 4. juli har afgørelsen vakt dybe følelser og trukket fronterne endnu skarpere op i den i forvejen polariserede valgkamp.

Dommen giver den forhenværende præsident immunitet mod flere af de anklager, der er rettet mod ham, om at modsætte sig valgresultatet i 2020. Alt det, der tæller som »officielle handlinger« for en præsident, skal være omfattet af immunitet, bestemte et flertal bestående af seks af de ni højesteretsdommere.

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Hver dag udvælger vi og præsenterer dén historie, De ikke må gå glip af. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Det betyder blandt andet, at Trump ikke kan sigtes for sine mange forsøg på at presse embedsmænd i justitsministeriet til at omgøre resultatet. I dagene efter valget forsøgte Trump at få højtstående embedsmænd til at beslaglægge de stemmemaskiner, han mente var blevet brugt til valgsvindel, eller simpelthen erklære valget for »korrupt«.

Det betyder også, at Trumps samtaler med vicepræsident Mike Pence er omfattet af hans immunitet som præsident. I dagene efter valget forsøgte Trump også at presse Pence til at underkende valgresultatet og kræve et omvalg. Men af dommen fremgår det, at den slags samtaler er en del af »kernen« af præsidentens opgaver – på linje med benådninger og udnævnelser af ambassadører – og derfor skal være omfattet af immunitet.

Foto: Marco Bello, Scanpix
Foto: Marco Bello, Scanpix Marco Bello

»Når præsidenten og vicepræsidenten diskuterer deres officielle opgaver, så udfører de officielt arbejde,« stod der i afgørelsen.

Nøjagtig hvor langt immuniteten rækker, skal en anden domstol tage stilling til, hvilket kommer til at forsinke retssagen om Trumps mulige indblanding i valget i adskillige måneder. Sagen i Washington, D.C. er den mest alvorlige af Trumps mange retssager, men nu tyder alt på, at den først vil blive afgjort efter præsidentvalget 5. november. Højesteretten skulle kun tage stilling til spørgsmålet om immunitet, før den anden retssag kunne begynde ved en anden domstol. 

Men undervejs fik de konservative dommere, hvoraf tre er udpeget af Trump selv, også sat nogle ret snævre rammer for, hvilke typer bevismateriale der kan indgå i en retssag mod en forhenværende præsident. De bestemte også, at motiverne for deres handlinger ikke kan bruges i retten – endnu en lille sejr for Trump.

»Præsidenten er ikke hævet over loven,« konkluderede den konservative højesteretsdommer John Roberts om dommen. »Men Kongressen må ikke kriminalisere præsidentens opførsel ved udførelsen af hans forfatningsmæssige arbejde.«

Hævet over loven

Afgørelsen er bare den seneste gode nyhed for Donald Trump, der fører i meningsmålingerne og netop har vundet den første tv-debat mod sin modstander med flere længder. Debatten i sidste uge sendte chokbølger gennem Det Demokratiske Parti, og Bidens krise har fyldt så meget, at kommentatorerne ikke for alvor nåede til Trumps mange løgne i debatten.

For ikke så længe siden så det ellers ud til, at Trump ville få svært ved at føre valgkamp med retsmøder i både Georgia, New York og Washington. Men sagen om de fortrolige dokumenter fra Det Hvide Hus, der endte på et toilet i Mar-a-Lago, bliver syltet af Trump-venlige dommere og ser heller ikke ud til at komme i vejen for valget. Trump tabte ganske vist sagen om regnskabssvindel i forbindelse med udbetalingerne af såkaldte tys-tys-penge til pornoskuespilleren Stormy Daniels, men sagen skaffede ham så mange nye donationer, at han er ved at lukke pengekløften til Joe Bidens kampagne. Og nu ser den tredje og mest alvorlige retssag først ud til at blive afgjort efter valget, hvilket i Trumps øjne måske lige så godt kunne være om tusind år.

I sidste uge afgjorde højesteretten desuden i en anden sag, at der ikke var grundlag for at rejse tiltale mod en af deltagerne i stormen på Kongressen 6. januar 2021 – en dom, som Trump formentlig vil kunne bruge i sit eget forsvar.

Trump var da også tydeligvis glad for afgørelsen mandag aften: »STOR SEJR FOR VORES FORFATNING OG DEMOKRATI,« skrev han på de sociale medier. »STOLT AF AT VÆRE AMERIKANER!«

De tre progressive højesteretsdommere var ramt af en anden følelse. De protesterede mod dommen, og en af dem, Sonia Sotomayor, læste sin protest op i retten: »Præsidenten er nu en konge, der er hævet over loven,« konstaterede Sotomayor, der også skitserede flere »mareridtsscenarier«, hvor en præsident ifølge hende ikke længere kunne straffes:

»Beordrer flådens specialstyrker til at snigmyrde en politisk rival? Immun. Organiserer et militærkup for at holde på magten? Immun. Tager imod bestikkelse i bytte for en benådning? Immun. Immun, immun, immun,« skrev Sotomayor.

Højesteretten gjorde det ellers klart, at immuniteten ville gælde for alle fremtidige præsidenter og ikke var særligt møntet på Donald Trump. Det beroligede nu heller ikke den siddende præsident. Joe Biden har tilbragt dagene efter den katastrofale tv-debat i selskab med sin familie, men følte sig kaldet til at kommentere højesterettens beslutning: »Dette land blev grundlagt på ideen om, at der ikke er konger i Amerika,« sagde han. »Ingen er hævet over loven, ikke engang præsidenten af De Forenede Stater.«

Herefter fik han drejet dommen over på den igangværende valgkamp:

»Nu skal det amerikanske folk gøre, hvad retten burde have været villig til at gøre og ikke vil,« sagde han. »Det amerikanske folk skal fælde en dom over Donald Trumps opførsel.«