SAGEN KORT: Magasinet Ekko problematiserer, at Dagbladet Information »censurerer« en kronik og har fjernet navnet på Berlingskes redaktør Anne Sofie Allarp, der i 2018 var på en rejse til Israel, organiseret og betalt af den israelske ambassade. Dengang var hun ansat på det nu lukkede Radio24syv. De kritiske kronikører, som Ekko har interviewet, er tre medlemmer af det selvbestaltede Mediekritisk Netværk. De mener, at en række personer i mediebranchen er blevet rekrutteret som »meningsagenter« af staten Israel, inklusive Allarp, hvis navn altså blev slettet fra deres kronik i Information.

– Claus Christensen, Information valgte at tage Allarps navn ud af kronikken af hensyn til hendes sikkerhed, potentielle trusler og chikane. På Ekko vælger I at sætte specifikt fokus på Allarp, hvorfor?

»Information fjernede afsnittet om Allarp, fordi Berlingskes ledelse lagde pres på Information. Det undrer mig, at Weekendavisen åbenbart ikke kan se, at det er en historie. Skal medier heller ikke bringe kritik af andre magthavere, hvis de modtager dødstrusler? Det er pressens ansvar at forsvare ytringsfriheden og politiets opgave at beskytte borgerne. Allarp har selv udtalt, at hendes sikkerhedssituation ikke var det centrale i indsigelsen mod at blive nævnt i Informations kronik. Det var vi også bekendt med, da vi bragte artiklen, og vi har ikke set nogen dokumentation for, at Anne Sofie Allarps sikkerhedssituation skulle være under særligt pres.«

Illustration: Sine Jensen
Illustration: Sine Jensen

– Allarp og Berlingske siger netop, at deres vigtigste anke ikke var sikkerhedsspørgsmål, men at det journalistisk og etisk er forkert at anklage navngivne personer for agentvirksomhed, hvis man ikke har bevis for det?

»Som sagt er vi klar over, at Allarp siger det, men ifølge Information var sikkerhedsspørgsmålet selve argumentet for at fjerne Allarp. Det skrev de til kronikørerne, og Informations Niels Ivar Larsen har i en kommentar på Facebook skrevet, at avisen fjernede Allarp, fordi Berlingske bad dem om at tage et særligt hensyn til hendes sikkerhed.«

– I skriver, at der er et misforhold mellem Allarps »påståede sikkerhedssituation« og hendes offentlige optræden. Skulle hun da have lagt sig fladt ned og aflyst al offentlig optræden?

»Allarp skal bestemt ikke lade sig stoppe af trusler. Vi påpeger blot, at hendes optrædener – tilsyneladende uden politibeskyttelse – ikke tyder på, at hendes situation har været så risikabel, som Information påstår.«

– Hvilket belæg har I for udsagnet i overskriften om, at Anne Sofie Allarp er Israel-venlig? Hun påpeger selv, at hun aldrig har skrevet et eneste pænt ord om Netanyahu, hans politik eller hans regering.

»Vi bruger ikke betegnelsen 'Israel-venlig' som et skældsord eller som en måde at sige, at Anne Sofie Allarp blindt bakker op om alt, hvad Israel foretager sig. Med betegnelsen mener vi, at Allarp i sine kronikker og i andre debatsammenhænge overvejende er venligt stemt over for den israelske side af konflikten. Hun kritiserer FN for at gå ukritisk til Hamas’ opgørelser over civile tab, hun bragte et interview med en israelsk oberstløjtnant og har hyppigt udtalt sig kritisk om universitetsstuderende, der demonstrerer for Palæstina, som ifølge hendes kronik fra 7. februar deltager i en 'propagandakrig' orkestreret af Hamas. Jeg har ikke nogen holdning til, om Allarp har ret i disse argumenter, men jeg mener, at de gør hende til en Israel-venlig redaktør.«

– Hvad er beviset for, at danskere, som den israelske ambassade har inviteret på besøg i Israel, er blevet agenter?

»Det har vi ingen beviser for, og det påstår vi heller ikke. Men faktum er, at Israel i 2010 planlagde at hverve danske 'meningsagenter' og i den forbindelse sende indflydelsesrige danskere på rejser. Det kan give en indikation af, hvad Israels intentioner har været med de rejser, også selvom de rejsende ikke er blevet agenter.«

– Mener du selv, at Allarp har været agent?

»Nej, det mener jeg ikke, men staten Israel har tilsyneladende forsøgt at påvirke hende, og det bør være offentligt kendt, når hun hyppigt deltager i debatten om Israel.«

– Hvad tror du, det medfører at blive omtalt som agent for Israel i den nuværende situation?

»Hun bliver ikke omtalt som agent.«

– I fokuserer på hende i en artikel, hvor I skriver om »meningsagenter«?

»Vi bruger udelukkende det ord til at beskrive, hvad staten Israels intention tilsyneladende i 2010 har været med at tilbyde rejser til meningsdannere. Vi bruger aldrig ordet i sammenhæng med Anne Sofie Allarp, og vi skriver, at det ikke vides, om 2010-kampagnen stadig er i gang. Vi taler også i artiklen med to andre personer, som har været på disse ture.«

– I skriver, at Information har »censureret« artiklen. Hvorfor er det censur og ikke bare en almindelig redaktionel proces?

»Det er censur, fordi Information har valgt at fjerne kronikkens eneste konkrete eksempel – ikke af journalistiske grunde, men for at tilgodese andre hensyn, som Information selv har fortalt.«

– Er du enig med kritikerne, som I giver taletid og spalteplads, om, at alle en journalists relationer, tilknytninger og forbindelser skal deklareres? Og skal Allarp så også deklarere inviterede og betalte ture, som hun har været på, til USA, Polen og Cambodja, ja faktisk også Palæstina?

»Jeg er enig i, at det er på tide med en sådan debat. Mange mennesker kender jo slet ikke til disse statsbetalte rejser for journalister. Og mens der er enighed i pressen om, at for eksempel rejser til et filmset skal deklareres, er det samme ofte ikke tilfældet med statsrejserne, fordi de ikke nødvendigvis udmønter i konkrete artikler om turen. Dybest set mener jeg, at man som journalist bør takke nej til at få en rejse betalt af en fremmed stat. Når vi fokuserer på Allarps tur til Israel, er det, fordi rejsen er betalt af en af parterne i konflikten, hvorimod hendes tur til palæstinensisk territorium blev betalt af Folkekirkens Nødhjælp.«

– Skal Anne Sofie Allarp så også betragtes som polsk, amerikansk, cambodjansk – og palæstinensisk – meningsagent?

»Nej, og hun skal heller ikke opfattes om israelsk meningsagent. Blot en Israel-venlig kronikredaktør, som har været på en all inclusive-rejse til Israel betalt af staten Israel, som havde til hensigt at opnå positiv omtale af Israel.«

– Allarp fortæller i Berlingske, at hurtigt efter, at jeres artikel var online, væltede det ind med had, chikane og trusler. Hun blev for eksempel kaldt »en skamplet«, »barnemorder«, »folkemorder«, »købt og betalt«, »afsløret«, »fed nar«, »medskyldig«, »købt af blodpenge«, »hjernevasket« og en »zionistkælling, der skal udstilles, svines, spyttes på og mobbes«. Har Ekko et medansvar for de reaktioner? Selvom du siger, at I ikke har beskyldt hende for at være agent, så er det åbenbart ikke det, som læserne oplever?

»Det er meget trist og helt uacceptabelt, når offentlige personer modtager trusler for at sige sin mening, og det samme gælder, når det sker, fordi de nævnes i et medie. Det er en sag for politiet. Som sagt har vi ikke beskyldt Anne Sofie Allarp for at være meningsagent, og selvom vi gør os umage for at undgå misforståelser, kan vi ligesom andre medier ikke forhindre, at en artikel – bevidst eller ubevidst – bliver misforstået af nogle læsere. Vi gav Allarp god mulighed for at forklare sig, men det ville hun i sidste ende alligevel ikke. Vores mål med artiklen er at skabe debat om censur i medierne og informere læserne om, at denne type rejser findes, samt lægge op til en diskussion om, hvordan og hvornår de bør deklareres, når journalister har benyttet sig af dem. «

Claus Christensen ville kun lade sig interviewe skriftligt og har ikke svaret på alle opfølgende spørgsmål.