»Jeg er nede på havnen for at få materialerne til renoveringen igennem tolden, som jeg fortalte tidligere, men da jeg kom herind, var gebyret steget, hvilket jeg ikke havde regnet med.«

Det er »Avery«, der skriver over WhatsApp til »Mandy«, og passagen stammer fra retslingvisten Elisabeth Carters forskning, hvor hun har analyseret en lang række tilfælde af såkaldt kærlighedssvindel. Avery påstår at være en succesfuld boksepromotor og fraskilt far, der er blevet såret af sin ekskones utroskab, men som nu søger kærligheden. I virkeligheden er det dog ikke kærlighed, han er på jagt efter: