Den spidse og kyndige journalist Søren Lippert er nok især kendt fra hard talk-programmet på TV 2 News, der bærer hans navn. Efter et halvt liv i mediebranchen har Lippert fået lyst til at træde et skridt tilbage og søge det store mønster i den evige strøm af større og mindre nyheder, som han selv er med til at formulere, udbrede og fordøje. Det er sjældent, at journalister i Danmark slår så store brød op, sådan på niveau med Fukuyama eller Huntington, og Lippert går frisk og uimponeret til sagen – og lancerer intet mindre end sin egen historiefilosofi. Hatten af for det.

Nyhedernes strøm kan minde om en flod, og det giver ideen til den overordnede metafor i bogen: geologien. I det lange perspektiv følger der efter et jordskælv en kaotisk fase, der efterhånden falder til ro i en orden, hvor nye sedimenter bundfælder sig og stivner til klippe, der så giver efter i nye skælv, når presset fra magmaen tvinger de tektoniske plader fra hinanden. Det giver en cyklus af formen: skælv-kaos-orden-tyranni – og så forfra med nyt skælv. Lippert skeler til historiefilosoffer som Kant, Hegel og en håndfuld til, som introduceres og mikses ganske hastigt, og resultatet er som hos mange historiefilosoffer et kompromis mellem en cyklusmodel – som der var mange af allerede i antikken – og en overordnet retning, som Lippert får fra Kant og Hegel: Magmaen er presset fra folks krav om selvbestemmelse, der igen og igen bryder gennem det stivnede tyranni og gennemtvinger nye politiske styreformer.