For at nå ud til kolleger i det videnskabelige samfund såvel som den brede offentlighed formidler forskere deres arbejde gennem videnskabelige tidsskrifter. Vejen til udgivelse er ofte meget lang og tidskrævende, fordi forskningsartikler ikke sjældent oplever et par afslag, før de endeligt accepteres. Samtidig kræver de fleste tidsskrifter, at forskningsartikler lever op til et væld af specifikke og komplekse formatkrav, der varierer betydeligt mellem tidsskrifter, og som unødigt komplicerer udgivelsesprocessen. Disse krav til formatering koster mange arbejdstimer og tager tid væk fra det egentlige arbejde, som forskere brænder for og er dygtige til – nemlig forskning.

Vi har netop publiceret en undersøgelse, der viser, at der i 2021 blev spildt cirka 1,6 milliarder kroner på verdensplan alene på formatering og omformatering af biomedicinske forskningsartikler. Hvis den nuværende udgivelsespraksis ikke ændres, vurderer vi, at omkostningen kan stige til mere end 17 milliarder kroner mod 2030, svarende til omkring 75 millioner timers tabt arbejdstid. Og det er som sagt kun inden for det biomedicinske felt. Regningen er meget større, hvis man inddrager andre fagområder i undersøgelsen.