Det summer i USA, hvor den største fremkomst af cikader i 221 år nu for alvor er på vej.
I disse dage og uger bryder i omegnen af en billion cikader op gennem jorden for at parre sig. Cikaderne forventes i 16 stater på tværs af Midtvesten og det nordøstlige USA i et optrin af bibelske dimensioner.
Der findes over 3.000 arter af cikader på Jorden. Af dem er ni såkaldt periodiske cikader, der skiller sig markant ud fra resten ved at tilbringe 99,5 procent af deres liv under jorden på et årelangt nymfestadie. Dyrene er ikke i dvale, men frister en aktiv underjordisk tilværelse, hvor de graver tunneler og lever af saft fra trærødder.
Syv af disse ni arter findes udelukkende i den østlige del af USA. Afhængig af arten vil insekterne i løbet af foråret i deres 13. eller 17. leveår søge mod overfladen og fuldbyrde deres skæbne. Med andre ord dukker millioner af cikader jævnligt op af den lune, østamerikanske forårsjord, men i år er det anderledes.
Her kan alle syv periodiske cikadearter opleves på samme tid, når to enorme grupper – de såkaldte Brood XIX og Brood XIII, der tæller milliarder og atter milliarder af individer – dukker op samtidig. Førstnævnte gruppe tæller arter, der bryder frem hvert 13. år, mens sidstnævntes cyklus har 17 år lange intervaller.
Da de to grupper senest kom til syne synkront, var Thomas Jefferson amerikansk præsident. Næste gang det sker, skriver vi 2245.
Selvom den historiske begivenhed mange steder kaldes for »cicadapocalypse«, er der nu ikke meget apokalypse over scenariet.
Cikaderne er ikke farlige for hverken mennesker eller kæledyr – de hverken bider eller stikker og bærer heller ikke sygdomme med sig. Ej heller går de i haver eller marker.
Talrige forskere opfordrer da også folk i de påvirkede amerikanske stater til at nyde synet af en historisk sjælden naturbegivenhed.
Dog kan hancikadernes insisterende parringskald nå en lydvolumen, der er højere end larmen fra en flymotor.
The New York Times, 25. april
CNN, 3. maj
