Der er stille i svensk politik for tiden. NATO-medlemskabet er på plads, og optakten til EU-parlamentsvalget i juni er ikke ligefrem brudt i brand. Men Jimmie Åkesson, leder af det højrenationale parti Sverigedemokraterna, har i den seneste uge udløst krasse meldinger fra de øvrige partier.

I et interview med Göteborgs-Posten udtalte Åkesson sig om Sveriges støtte til Ukraine i krigen mod de russiske invasionsstyrker: »Jo mere vi kan pumpe ind og tage kampen dér, desto mere tid kan vi købe. Men det er klart, at der findes en øvre grænse.«

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Hver dag udvælger vi og præsenterer dén historie, De ikke må gå glip af. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Både oppositionen og den borgerlige regering, som Sverigedemokraterna er støtteparti for, lagde afstand til dette udsagn om en øvre grænse. Socialdemokraternas partileder, Magdalena Andersson, udtalte til Göteborgs-Posten: »Der er kun én, som er glad for dette budskab, og det er Vladimir Putin.«

Over for nyhedsbureauet TT fastslog den konservative statsminister, Ulf Kristersson, at det ikke giver mening at tale om grænser for støtten til Ukraine, hverken i tid eller penge.

Resten af den borgerlige regering, som Sverigedemokraterna er støtteparti for, lagde afstand til Jimmy Åkessons udsagn om en øvre grænse for hjælpen til Ukraine. Foto: Jonathan  Nackstrand, Scanpix
Resten af den borgerlige regering, som Sverigedemokraterna er støtteparti for, lagde afstand til Jimmy Åkessons udsagn om en øvre grænse for hjælpen til Ukraine. Foto: Jonathan  Nackstrand, Scanpix Jonathan NACKSTRAND

»Havde man sagt, at grænsen er ét år mere, så havde man bekræftet det syn, som Rusland har. Nemlig at hvis de bare er udholdende, så vil demokratierne ikke være lige så udholdende.« jjak