Læserbreve

Krigshysteri

Tim Knudsen, professor emeritus

Rasmus Mariager og Carsten Søndergaard har i WA #15 fejllæst et indlæg fra Tage Bild og undertegnede. Vi har ikke udtalt os imod øgede forsvarsudgifter. Vi gjorde indsigelse mod de alarmister, der uden argumentation mener, at Danmark kan vente »en krig lige om hjørnet«.

Det er et spørgsmål om tidsperspektiv. Jeg er enig med dem, der som den finske præsident og den tidligere diplomat Friis Arne Petersen ikke anser en snarlig krig med Rusland for sandsynlig. Og jeg noterer mig, at en militæranalytiker som Anders Puck Nielsen ikke venter, at Ukraine bryder sammen denne sommer.

Det er forkert, når det postuleres, at man i Finland er uenige med os. Den finske præsident har erklæret sig enig i, at Vesten har tid, og at vi skal undgå krigshysteri, som kun forværrer situationen. Jeg opfordrer hermed alle til at være nøgterne. Også Mariager og Søndergaard. Jeg vil også opfordre de to til at referere andre ordentligt. Ellers kan de ende som netop krigshysterikere.

Tegninger

Jens Reddersen, biolog

På en sær måde forholder Weekendavisens læsere sig stort set altid kun til tekst og tekstligt indhold, udtryk og holdninger. Jeg selv er ingen undtagelse. Avisen har imidlertid heldigvis givet to fine tegnere asyl, Christoffer Zieler og Gitte Skov.

Zieler spidder med ufine (heldigvis) midler den talende og fremtrædelsesbevidste klasse i Bøger-klummen B'læst. Tak. Og Gitte Skov, som er mere blød og stilfærdig i sin satire, er eminent lun og skarptseende i forhold til den skæve vinkel. Endnu står forsidetegningen af statsminister Mette Frederiksen som Snehvide foran sin nye regering som de syv dværge i klar og lykkelig erindring: ét mesterværk blandt mange.

Fogh

Michael Pedersen, Vejen Gymnasium og HF

Vores tidligere stats- og krigsminister Anders Fogh Rasmussen spinder i disse år guld på at rådgive forskellige betydningsfulde mennesker derude i den store verden. Men hvem rådgiver han, og hvad rådgiver han dem til? Hvilke råd bør man tage fra en mand, der sendte sit land i krig på en løgn om nogle masseødelæggelsesvåben, som ikke var der? Der var, som Fogh altid selv sagde, »ikke noget at komme efter«.

Renovering

Peter Sander, sognepræst ved Brøndby Strand Kirke

Børsbranden er en brand, der burde have været undgået. Hvor mange ældre bygninger er ikke blevet helt eller delvist renoveret i tidens løb? Rigtig mange. Hvor mange af dem er siden nedbrændt? Meget få.

Børsen er en bygning, der gennem sine 400 år har overlevet både krige og bybrande, men et sammenstød med et topmoderne renoveringsteam var åbenbart for meget af det gode. Der kan være tale om slendrian, men vi må formode, at der ikke er tale om et hold af tilfældige klamphuggere. At det faktisk er folk, der har arbejdet med renovering af gamle bygninger før, og som vidste, hvad de foretog sig og derfor havde truffet de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

Dette efterlader os med nogle få svarmuligheder. Ingen af dem er behagelige at tænke på. Lad os håbe på, at brandundersøgelsen bliver grundig, men det betyder ikke nødvendigvis, at den kommer med klare svar.

På perronen

Bent Rensch, læser og lytter

»Meget skal man høre« – og læse. Og så igen med fornøjelse! Min gamle, næsten jævnaldrende fagfælle Peter Johannes Erichsen har skrevet endnu en af sine altid læseværdige anmeldelser (WA #16), denne gang ikke som vanligt om musik, men om en bog om musikkritik og musikkritikere. Man roser jo sjældent journalister, og vel slet ikke kritiske anmeldere? Lad mig gøre en undtagelse. I de efterhånden mange år, jeg har abonneret på Weekendavisen, har det til stadighed været mig en stor fornøjelse at læse Erichsens artikler.

I et sprog, der let og ubesværet løfter sig betydeligt over det almindeligt udbredte »platfodsdansk«, der i mange år har gennemsyret sproget i den offentlige samtale, har han her i avisen formidlet sine oplevelser og opfattelser af og holdninger til klassisk musik – ofte med musikhistorisk perspektiv og nye berigende synsmåder, som har gjort mig klogere. Tak for det.

Og så har han desuden i meget positive vendinger omtalt sin anmelderkollega Valdemar Lønsted på Dagbladet Information, som han åbenbart ligesom jeg med rette sætter stor pris på. »Gå ikke over sporet – der kommer anmeldere« hedder Erichsens seneste artikel. Den opfordring har jeg nu ikke tænkt mig at følge. Derimod vil jeg fortsat hver uge gerne vente »på perronen«, til Weekendavisens anmeldertog arriverer, stå på Erichsen-vognen og køre et par stationer. Måtte baneledelsen passe godt på den gamle.

Kakaopris

Peter Frellsen, direktør

I WA #15 hævder læseren Søren Høj, at vi chokoladeproducenter udnytter de kraftigt stigende kakaopriser til helt urimeligt at sætte prisen op på vores produkter. Det er naturligvis ikke tilfældet. Jeg er enig så vidt, at prisen på chokolade også afhænger af andre faktorer som arbejdsløn, afgifter og maskiner, men det er nu engang sådan, at hvis prisen på for eksempel mursten tredobles, jamen så bliver prisen på det færdige hus altså også en del højere! Således også med flødeboller og chokoladestænger.

De ældre

Henning Kirk, speciallæge og dr.med.

Opløbet til den politiske aftale om en såkaldt ældrereform har haft sine retoriske omkostninger. Betegnelsen »ældre« er nu endegyldigt blevet synonym for borgere, der har behov for pleje og omsorg. En særlig voksenkategori. Og ældreklicheerne er efterhånden hvirvlet så meget rundt i medierne på en måde, så man har fået opfattelsen af, at plejehjem er den normale slutadresse for landets ældste borgere.

Realiteterne er, at det kun er knap fire procent af befolkningen over 65 år, der i dag bor i plejebolig eller på plejehjem – og omkring ti procent af de +80-årige. Til trods for, at den sidste gruppe siden 2000 er vokset med omkring en tredjedel, har antallet af plejehjemsbeboere ligget nogenlunde konstant på omkring 40.000.

Sprogbrugen om landets ældste borgere er ikke ligegyldig. Den fortsatte brug af betegnelsen »ældre« i betydningen borgere med behov for pleje og omsorg fastholder os i den opfattelse, at svækkelse og tab af funktionsevne skyldes alderen i sig selv. Men det er vigtigt at slå fast, at svækkelse og tab af funktionsevne skyldes sygdom og sygdomsfølger – og ofte kan forebygges.

Et vigtigt eksempel herpå er demenssygdomme. Flere og flere i de nye ældregenerationer har haft livsløb, hvor risikoen for demensudvikling er faldende, blandt andet på grund af længere uddannelser i ungdommen og flere kognitive udfordringer i arbejdslivet, forbedrede livsstilsfaktorer samt bedre behandling af kredsløbssygdomme, diabetes, depression og høretab.

Forekomsten af nydiagnosticerede borgere med demens har således været ret konstant de seneste ti år trods en markant vækst i antallet af de +70-årige. Kort sagt: Demens er langsomt på retur.

Det er uforståeligt, at diskussionen om pleje og omsorg absolut skal underlægges en retorik, hvor »ældre« bliver en kategori af borgere med svækkelse og plejebehov. Og hvorfor skal ministeren med ansvar for pleje- og omsorgsområdet i det hele taget hedde »ældreminister«? Man kunne få den tanke, at der her i landet er interessenter, som får gavn af, at der scores klik i medierne, hver gang betegnelsen »ældre« tages i brug.

Der er ingen som helst tvivl om, at ældre borgere med kronisk sygdom, svækkelse og tab af funktionsevne i høj grad bør sikres professionel omsorg og pleje. De har brug for bistand fra et sundhedsvæsen, hvor behandling, genoptræning, pleje og omsorg er integreret. Det ansvarlige ministerium burde logisk set være et »ministerium for sundhed og omsorg« – ikke et »ældreministerium«, der ligesom betegnelsen »ældrelov« er en ulogisk sproglig konstruktion.

Børs-limericks

Hans Jacob Iversen, læser

Fortæret af flammer der vrider/ sig op om spiret der skrider/ i styrtretorsion/ et fældet ikon/ om store historiske tider.

Kong Christian den Fjerde lod bygge/ et spir for ære og lykke./ Med tiden ikonisk/ med branden ironisk/ et ildevarslende stykke.

For hvis den er påsat af nogen/ der pønser i kakkelovnskrogen/ på store bedrifter/ som lille brandstifter/ er opskriften efter bogen.

Når røggassen overtænder/ så hugger slangen og sender/ sin gift i et pyromantisk dyr/ der stiller sin lyst når den brænder.

Eller gnisten kan komme fra røgen/ da pjokket tænder for smøgen./ Eller ressentiment sætter branden i gang/ hos en for hvem det er spøgen.

Disse er debatindlæg og udtrykker derfor alene skribenternes holdninger. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk