Hver gang jeg er på landet med min kæreste, får jeg lyst til at købe en gammel ejendom med køkkenhave, hønsegård og grovkøkken – og få en flok dejlige børn. Jeg kan endda se det for mig:

Det romantiske kaos, legetøjet, de uanede mængder vasketøj, aftensmaden klokken halv seks, stilheden udenfor, den friske luft, haveidyllen, lykken over at have skabt nyt liv og freden. En mental kvartvejspension, hvor man endelig, efter mange års ungdommelig selvrealisering og higen efter det bedre, sænker skuldrene og siger »okay, nu er det det her, vi gør«.